onsdag den 5. maj 2010

Farveflor er på vej....

Det havde egentlig aldrig været min hensigt, at der skulle være rhodoer i vores have. De gængse historier om at det er besværligt og så videre, afholdt os fra det. Derudover synes jeg måske, at blomstringsperioden var lige lovlig kort.....og det at farverne var begrænset til hvid, lilla og lyserød, og at duft var udelukket tiltrak heller ikke interessen. Én enkelt gang har det været på tale, men kun som afskærmning fra hækken fordi vores hunde ynder at gø som bæster nede i hjørnet hvor den er en smule tynd.

Så talte jeg lidt med en gartnerven, og han fik lært mig lidt mere om arter, farver og blomstringstider. Klogere kan man jo altid blive :o)

Lige før påske var en haveinteresseret kollega (Tak Louise) så venlig at fortælle, at Bo Grønt i Høsterkøb havde HALV pris på ALLE rhododendroner, uanset størrelse!! Det måtte jo udnyttes, så det blev til to gange på planteskolen oppe nordpå. Første gang kom vi hjem med 2 store rhodoer, og anden gang med yderligere 2 store rhododer og 11 mindre følgeplanter. Vi bestilte også en palle med klyner fra www.haveglad.dk og købte en masse rhodojord i bauhaus.

Klynerne ankom og blev vandet op efter foreskrifterne ,og langsomt, men sikkert, har vi fået etableret det fineste rhodebed i hjørnet af haven. Der har været et par ekstra ture til planteskolen undervejs for at købe flere følgeplanter, men som husbonden rigtigt nok siger: "Vi kan ligeså godt gøre det ordentlig fra starten af"......og det vil jeg jo ikke modsige ham....hi hi.

Sorter og planter er udvalgt, så der er blomstring hele forår og sommer.


Det færdige resultat


Indholdet i bedende listes her nedenfor, alle angivelser er fra venstre mod højre.

I venstre side af bedet har vi, på forhøjelsen bagtil, følgende:
  • Percy Wiseman
  • Roseum Elegans
  • Rocket

Langs stenkanten, fra venstre og frem mod midten:

  • Cherie
  • Panda
  • Panda
  • Panda
  • Canadisk hønsebær
  • Canadisk hønsebær
  • Lewisia cotyledon, 'Sunset strain' (også kaldet Bitterrod eller porcelænsblomst)

Lige foran det forhøjede bedkant, bagtil:

  • P.J. Mezitt
  • Hortensia, 'Endless Summer'
  • Etageprimula, 'Miller's Crimson'
  • Cunninghams White
  • Etageprimula, 'Miller's Crimson'

Rækken foran førnævnte:

  • 4 bitte små unavngivne azalea, bortset fra den øverst til højre - det er Scarlet Wonder
  • Hortensia, 'Endless Summer'
  • Rosebud

Den ene side......

I højre side af bedet har vi, på forhøjelsen bagtil, følgende:

  • Roseum Elegans
  • Nova Zembla
  • Cunninghams White
  • Gomer Waterer

Langs stenkanten, fra højre og frem mod midten:

  • Cherie
  • Wombat
  • Wombat
  • Wombat
  • Wombat
  • Lewisia cotyledon, 'Sunset Strain' (også kaldet Bitterrod eller porcelænsblomst)
  • Tranebær, 'Stevens'

Lige foran det forhøjede bed, bagtil:

  • Etageprimula, 'Miller's Crimson'
  • Hortensia, 'Endless Summer'
  • Hortensia, 'Endless Summer'
  • P.J. Mezitt

Lige foran førnævnte:

  • Cherie

og den anden side.....


Midten af bedet er 'drysset' med fine små kugleprimulaer ('Alba', 'Red Select' og 'Blue Select') samt stenbræk ('Sunset Strain') i forskellige farver. For nemmere at kunne vande, nusse og luge har vi bygget trædesten op i bedet. Vi har også sat et lille fint fuglebad fortil - en gave fra nogle gode venner, som har stået for længe i garagen uden sin egen plads.

P.S

Stenene har vi hentet gratis hos en bondemand....det var den billige del af bedet ;o)